- Fysiurgisk Massage og behandlinger til dig og din sport.

Sportsskader


HVAD KAN TOFTIUM ?- VI KAN HJÆLPE DIG.

Døjer du med en gammel skade, eller en nytilkommende skade, har du brug for at få råd og vejledning, eller blot ønsker at gøre noget godt for dig og din krop.

Læs mere her på siden eller kontakt TOFTIUM og høre nærmere omkring vores udvalg af behandlinger. 

TOFTIUM - HAR KUN FOKUS ER PÅ DIG OG DINE BEHOV.

Vi tilstræber os, at skabe de bedste rammer for din behandling og give den ro omkring dig, når du er i klinikken. .

- Derfor er det kun din tid der gælder. 

SPORTSSKADER

Sportsskader kan inddeles i akutte skader og overbelastningsskader.


Akutte skader opstår pludseligt, når du fx træder forkert, får et slag på en muskel eller laver en forstrækning. Ved den akutte sportsskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet går i stykker.


  • Typiske akutte skader er fx fibersprængning i lår- eller lægmuskler, forstuvning af fodleddets yderste ledbånd eller trælår.
  • Overbelastningsskader opstår over tid – fra dage til uger. De viser sig langsomt. Det tager altså en vis tid, før symptomerne er rigtigt tydelige. Blandt samtlige skader, der opstår inden for idræt, tegner overbelastningsskader sig for mindst 75 %.
  • Overbelastningsskader ses hyppigt i udholdenhedssport, hvor antallet og frekvensen af de samme bevægelser er meget høje og vedvarende.
  • Typiske overbelastningsskader er fx tennisalbue, achilles-, svangsene- eller skinnebensbetændelse.


Skadesbehandling

En korrekt og hurtig behandling af en sportsskade mindsker følgerne efter skaden og afkorter genoptræningsforløbet. Du kan altså hurtigere genoptage din sport.


Akutte skader skal behandles hurtigst muligt med RICEM.

Du kan komme langt med at forebygge overbelastningsskader med et fornuftigt træningsprogram, styrketræning og regelmæssig professionel Fysiurgisk massage.

Er skaden imidlertid sket, vil jeg lokalisere problemet og iværksætte en målrettet behandling. Denne behandling består af forskellige teknikker og behandlingsmetoder alt efter skadens natur.

En god løsning vil ofte være en kombination af diverse behandlings muligheder som Cupping, Infrarød, Massagepistol, Recovery (PRO), ultralyd mm alt efter skaden.

Disse behandlinger vil uden medicin stimulerer kroppen til at igangsætte en helbredende proces.

Hvor det er gavnligt suppleres behandlingen med Kinesiotaping. Tapens elastiske egenskaber på mellem 125-140 % gør ved korrekt taping, at man kan nå signifikante resultater og tillader fuld bevægelighed mens det sidder på huden. Kinesiotape kendes bl.a. på dets mange farver og er blevet meget udbredt indenfor sportsverdenen.

Kinesio Taping Metoden er udviklet i 1973 af Dr. Kenzo Kase, en japansk kinesiolog og kiropraktor. Hans udgangspunkt for behandling er at normalisere kroppen, så den kan helbrede sig selv. Behandling med denne form for tape stimulerer de fysiologiske processer og øger blodgennemstrømningen i området.


Skadet – og hvad så?

Alle vil gerne så hurtigt som muligt tilbage til træningen, men det er vigtigt, at du er klar over hvilke tiltag, der er nødvendige for, at du ikke forlænger din skadesperiode.

Under behandlingen vil du få vejledning i, hvor hurtigt du må gå i gang og hvor meget du må træne. Du vil også få forslag til, hvad du selv kan gøre omkring styrke- og strækøvelser for at restituere bedre og forebygge skader i fremtiden.

Hvad kan du selv gøre!

Akut skade – brug RICEM


RICEM
Den akutte behandling påbegyndes så hurtigt som muligt efter skaden. Målet med den akutte behandling er primært at forhindre yderligere skade og nedsætte blødningen så meget som muligt. En effektiv akutbehandling vil kunne reducere blødningen, arvævsdannelse, antallet af komplikationer og genoptræningsperioden.


RO: Stop aktiviteten med det samme. Hold den skadede legemsdel i ro. Grunden til det er, at skaden kan forværres. Der kan opstå en ny skade og helingstiden kan forlænges. Den skadede legemsdel skal holdes i ro så længe der er smerter og hvis der stadigvæk sker hævelse af det skadede område. Dog må du gerne lave stille og rolige bevægelser i det normale bevægeområde, også selv om det gør lidt ondt.

ICE: Behandling med ispose virker smerterlindrende, vævssammentrækkende og mindsker en eventuel blødning. Som regel anbefales 20 – 30 min afkøling fire til seks gange dagligt. Isbehandlingen bør fortsættes i et til tre døgn, herefter kun ved hævelser eller smerter. Det er vigtig at have et tyndt bomuldsklæde mellem isposen og huden for at forhindre forfrysninger.

Kompression: Elastikbindet skal lægges så stramt, som man kan holde ud, dog uden at blodforsyningen aflukkes. Det nedsætter væskeudsivningen i det omkringliggende væv og begrænser en eventuel blødning. Kompression fortsættes i et til tre døgn eller så længe der er hævelse.

Elevation: Anbring den skadede legemsdel så højt som muligt. Det er bedst, hvis man kan hvile med skaden over hjertehøjde, pga at blodtrykket sænkes på skadestedet og det nedsætter væskeudsivningen i det omkringliggende væv. Elevation fortsættes et til tre døgn eller så længe der er hævelse. Genoptræningen kan startes hvis der ikke er for mange smerter.

Mobilisering: Så snart det ikke forværrer skaden skal man påbegynde ubelastet bevægeøvelser for at aktivere vene/lymfesystemet som transportere væsken væk. Mobilisering nedsætter smerter.

Hvad kan fx behandles?

  • Akillessenebetændelse
  • Skinnebensbetændelse
  • Løberknæ
  • Springerknæ
  • Svangsenebetændelse
  • Knæsmerter
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Lændesmerter
  • Skuldersmerter
  • Ondt i hofte- og ballemuskulatur
  • Iskiassmerter
  • Forstuvninger
  • Trælår
  • Fibersprængninger
  • Tilbagevendende kramper
  • Baglårssmerter
  • Lægsmerter
  • Lyskesmerter